Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
01-11-2011

Blev energihåndværker og øgede omsætningen

Carsten Schmidt har fået øget både medarbejderstab, omsætning og kundekreds, efter at han kan skrive energihåndværker på visitkortet
» læs mere...

26-01-2012 [UgensErhverv.dk: Redaktionen]



Ordren lægger god bund for fabrikken, siger dir. Lasse Kastrup. Foto: Ole Mortensen/Tilsted Com


1500 vinduer og døre fra Kastrup til Struer

Kæmpeordre til renoveringsprojektet Grønnedal er med til at fordoble Kastrups ordrebeholdning på træ/alu-vinduer i forhold til sidste år

Mens vinduesbranchen sender folk hjem eller produktion til udlandet, er der nogle steder lys bag ruderne. Det er der hos den vestjyske producent Kastrup A/S, der netop har landet en kæmpeordre på renovering af Grønnedal, en afdeling af Arbejdernes Andelsboligforening Struer.

– Vi skal over de næste to år levere omkring 1500 vinduer og dørpartier i træ/alu til projektet. Det er naturligvis en ordre, der lægger en god bund på vores fabrik for træ/alu vinduer i Lyby ved Skive. Første kvartal er normalt stille, men i år har vi dobbelt så mange enheder i ordrebogen på træ/alu i forhold til januar 2011. Situationen for plast- og træ-vinduer er nogenlunde uændret i forhold til sidste år, fortæller direktør Lasse Kastrup, Kastrup A/S med hovedkvarter i Holstebro.

Grønnedal-projektet udføres i tømrerentreprise af Skibbild Entreprise AS.

Den ambitiøse renovering af Grønnedal støttes af Landsbyggefonden og er tegnet af Årstiderne Arkitekter i Herning. Én boligblok rives ned, mens seks blokke med i alt 230 lejligheder får fornyet skalmur og tag, vinduer og døre, køkkener og bad foruden at der installeres elevatorer.

- mir



CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...


© UGENS|ERHVERV