Nyhedssektioner
Arkiv
UgensErhverv
01-11-2011

Ny logistikmesse i det nordtyske

En ny fagmesse, Transfairlog 2012, for international transport- og logistikmanagement placeres i trafikknudepunktet Hamburg
» læs mere...

27-01-2012 [UgensErhverv.dk: Redaktionen]

Få boligen vist på flere webportaler

Nu bliver det nemmere for boligsælgere at få vist billeder af deres bolig på uafhængige boligportaler

Det er Konkurrencerådet, der har slået fast i en sag, at det skal være muligt at få vist billeder af boligen på hjemmesider ud over dem, ejendomsmægleren samarbejder med.

Konkurrencerådets afgørelse har stor betydning for boligsælgere, da det er vigtigt, at boligen bliver vist vidt og bredt – for eksempel på boligportaler på nettet og i aviser.

Når man indgår en kontrakt med en ejendomsmægler om at sælge sin bolig, er markedsføringen ofte en del af ydelsen. Det betyder bl.a., at ejendomsmægleren sørger for, at der bliver taget billeder og skrevet en tekst om boligen.

Ønsker man, at en bolig skal vises på uafhængige boligportaler, som ejendomsmægleren måske ikke samarbejder med, skal man selv gøre mægleren opmærksom på det.

Boligejeren kan bede om, at ønsket om annoncering på uafhængige boligportaler kommer med i boligformidlingsaftalen. Dermed skriver både han og ejendomsmægleren under på, at ejendomsmægleren stiller data og foto af boligen til rådighed for de uafhængige boligportaler.

Ejendomsmægleren forpligter sig herved til at stille data og foto af ejendommen vederlagsfrit til rådighed for relevante, internetbaserede boligsøge-portaler.

-tibu



CrimeCode.Com - unik mærkning af IT-udstyr og værktøj - klik her...

LavEnergiGuiden - ny guide med alt inden for LavEnergi - klik her...


© UGENS|ERHVERV